Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Idealet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398 MENNESKET
neskehedens fremadskriden. Thi menneskelivet er praktisk, og
naturens studium, der ogsaa har praktiske resultater, er den videnskab,
som har havt den mærkeligste indflydelse derpaa, i kunst og industri,
i oplysning og opfindelse, i jordbrug og sandhedsforskning. Men
frihedsideerne og revolutionerne har ikke altid regnet sit ophav fra
de lærde eller de filosofiske skoler, men fra folkets mænd, der har
spredt et lys over menneskeslægten, hvorved tidsaanden har fattet
sandheden og er bleven gjennemtrængt af inspirationens magt.
Præsterne har ligesaalidt som de filosofiske systemer været de
redskaber, ved hvilke kulturen er gaaet fremad, men, naar man
undtager nogle faa fremskridtsmænd, de fleste af dem har tværtimod sögt
at hæmme dannelsen, holde tanken i mörke og före fornuften paa
vildspor.
Den rette kristendom er praktisk og noget andet end en tom dogme
og en tör katekismuslexe. Derfor har ogsaa verdenshandelen og
samfærdselen mellem folkene indbyrdes fört kristendommen langt videre
om og længere frem, end alle religionskrige, tvangsdaab, præster og
missionærer, hvilke visselig ikke har forbedret men heller forkætret
menneskeheden. Men naar præsterne paastaar, at mennesket er ondt
i sit inderste væsen, og saaledes gjör det til halvt vilddyr halvt djævel,
samt vender bag frem paa Guds skjönne skabte værk, saa burde de
ogsaa tænke paa Galls lære om hjernens organer og deres indvirkning
paa menneskets naturlige tilböieligheder. Flere store fysiologer har
ikke saa aldeles forbigaaet denno lære. Thi ifölge den skal organer
til alle tilböieligheder, begjæringer og menneskelige lidenskaber findes
i hjernen eller i hovedskallens bygning. Mennesket maatte da for
en stor del være afhængigt af naturdrifter, som er dets medfödte
anlæg, og den frie vilje, om ei ganske tilintetgjort, for en stor del staa
under indflydelse af organernes beskaffenhed.
Sikkert er det imidlertid, at store og dristige naturer synes
ligesom ledede af en uimodstaaelig naturkraft, ved hvilken alle
hindringer overvindes og alt andet stilles i baggrunden. Dette gjælder
ikke blot om dem, som har arbeidet for menneskehedens bedste og
sandhedens seir, men ogsaa om de dæmoniske naturer, som har
ödelagt jorden og trampet menneskeheden under födder. Grunden til
et fuldkomment stort og ædelt talent, et verdensgeni, skulde paa
denne maade være at söge i hjernens fuldstændige harmoni og skjönneste
dannelse, ligesom modsætningen paa den skulde have sin livskilde,
som det op og ned vendte ideal eller ödelæggelsen i menneskeskikkelse.
Paa samme maade maa man ikke opfatte betydningen af ordet
inspiration (ordret overs. — indblæsning) saaledes, at store digtere og
tænkere, om hvem man pleier at sige, at de er inspirerede eller
“inblæste” af Gud, har faaet sine nedskrevne tanker direkte ved en aan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
