- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
413

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Döden og Udödeligheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MENNESKET 413

döen i alderdommen. Thi medens denne ild flammer heftigt i
ungdomstiden og med mere stadig ro i manddommens og kraftens ædleste
periode, saa aftager dens flammer mod livets aften. Kræfterne
svækkes, ledene stivner, blodomlöbet bliver trægt, og stivheden tiltager
mere og mere, indtil barndommen, men med slövede sanser, vender
tilbage paa nyt, hvorefter döden indtræder og legemets jordiske dele
gaar i forraadnelse.*) Men denne forraadnelsesproces fostrer nye liv,
og de oplöste elementer gaar i forandret form ind i nye liv og skjænker
nye kræfter til opvoxende slægter, saa at man med sikkerhed kan sige,
at den materie, som nu findes i en dyrekrop eller i en plante forud har
været at finde i utallige planter og dyreindivider.

Den slægt, der lever idag, underholdes og har sin næring af
tidligere generationers oplöste bestanddele, uden dog at vide eller ane, at
forsvundne planter eller dyr har maattet overlade sine legemer for at
underholde de nuværende og indgaa i dem som livskraft og de mest
uundværlige bestanddele. Man siger, at mennesket er stöv og vender
tilbage til stövet Men man kan ogsaa sige, at mennesket lever af
luft og bliver til luft igjen. Begge dele er lige sande.

Visse dele af menneskelegemet, saasom kalk, kisel og salte, vender
visselig tilbage til jorden. Men under forraadnelsen af alle organiske
legemer udvikles fornemmelig kulsyre, ammoniak og vand, der for.
svinder i gasform og blander sig med luften forat spredes af vindene.
Liglugten og den stank, som alle raadnende stoffe giver fra sig, er
intet andet end gas fra det legeme, der paa denne maade forvandles og
oplöses.

Og ligesom nye planter opstaar og faar sin næring fra det til jorden
overleverede stof hvormed de forraadnede legemers oplöste
bestanddele optages og anvendes af nye organismer, saaledes absorberer ogsaa
planterne den gas af kulsyre, ammoniak og vand, der overleveres til
luften, forat tjene dem til næring for nye frugter. Og disse frugter
tjener menneseker og dyr til næring, hvorved de stoffe, hvoraf de
bestaar, gaar over i nye individer.

Vi bör derfor altid paaminde os, at i den luft, vi indaander, i den
mad, vi spiser, i det vand vi drikker, og i de klæder, vi bærer, findes
bestanddele, der har tilhört forsvundne planter og dyr, ja maaske til
og med vore egne forfædre, og at vi selv paa samme maade kommer
til at foretage en kemisk vandring i den levende natur for maaske al-

*) Mærkeligt er det fiendtlige forhold, som i naturen forefindes
mellem en levende og en död organisme af samme slags. Lugten af et lig er
den for menneskene af alle mest modbydelige lugt, ligesom vædskerne
i et dödt legeme ,om de indföres i en levendes blod, har höist giftige
egenskaber og kan medföre döden. En hest bliver let sky ligeoverfor
en död hest, endog paa lang afstand, og langt mere end ligeoverfor

noget dödt kreatur af en anden slægt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free