Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Döden og Udödeligheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S
MENNESKET 419
salighed, og at livet med alle sine omvexlinger, rigtigt opfattet, dog
er et skjönt liv baade til vor forædling og til vor legemlige fornöielse.
Thi vi kommer ikke hid for blot at vaage og bede, sulte og forsage,
men forat nyde af livets glæder, af naturens pragt, af aandens
udviklinger, og for hver i sin stilling at arbeide for eget og andres vel, for
jordens forædling og menneskeslægtens lyksalighed.
Man skal paa jorden skabe sig et himmerige, der kan fortsættes i
evigheden. Men sandt er det, at for dem, der blot graver sig ned i
smudset og hverdagsbekymringerne, maa himmelen være et fremmed
eller ubekjendt land, hvor han egentlig aldeles intet har at gjöre.
Derfor er det antageligt at enhver faar sin evighed i forhold til sine
evner til at nyde og sætte pris paa den.
Men uagtet læren om sjælens udödelighed og et liv efter dette, som
noget helt andet end et skyggeliv og som en fuldkommen tilværelse og
fortsættelse af sjælens virksomhed, först fik sin egentlige betydning
gjennem kristendommen, saa har man dog ogsaa ad erfaringens vei
fundet betydelig stötte for sjælens fortsatte existens paa den anden
side af det forgjængelige jordeliv. Man har anstillet
sammenligninger mellem sjælen og en anden levende organisme, for ex. et træ,
og mellem disse fundet den mærkeligste forskjel, og de stærkeste
modsætninger, hvilket beviser, at sjælen har en ganske anden natur
end selv de höieste blandt andre levende crganismer
Naar et træ eller et andet naturprodukt har naaet en vis alder,
blomstret og baaret frugt, saa har det ikke mere at gjöre, det har opfyldt
sin bestemmelse. Men saaledes er det ikke med aanden; den kan
aldrig siges at have naaet sin fulde udvikling, sin grænse eller sin
bestemmelse. Naar en stor mand har gjort betydelige opfindelser,
frenbragt store tanker, ideer eller sandheder i verden, saa kan det ikke
derved paastaaes, at hans virksomhed er afsluttet, men det hender
tværtimod ofte,at han endnu fremkommer med flere nye ting, som man
ikke har havt anelse om, og som beviser aandens uudtömmelighed.
Dernæst har hvert træ eller dyr sine grænser, som de ei kan
overskride. Thi om et enkelt træ eller en eneste dyreart skaulde kunne
voxe eller formere sig forat opfylde hele jorden, vilde alle andre træer
og dyrearter derved fortrænges. Dette er ikke tilfældet med aanden,
thi den kan udvikle sig i det uendelige uden at trænge sig ind paa
andre aander, der tvertimod fra den henter lys, tröst og erfaring, jo
mere den udvider sig og jo större virkekreds den faar. ;
Videre kan man sige, at om et træ eller dyr dör, saa er dette for
træet eller dyret intet tab, om det end muligvis kan være det for
andre. Men om aanden skulde forsvinde, vilde det netop være et tab
for den selv, der aldrig kunde erstattes. Træet eller dyret har blot
et nærværende, det har hverken nogen fortid eller nogen fremtid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
