Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. De Saliges Öer og Blikke paa Evigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 427
Det har gjennem alle tidsaldre af mörke og bedrageri eller af mere
lys og fuldkommenhed været et af kristendommens haab og en af
dens utopiske troeslærer, at ogsaa legemet sluttelig skal opstaa af
stövet, for at blive forklaret til et höiere menneske i de udödeliges land.
Og til denne forudsætning lededes man af den tanke, at mennesket
uden legeme ikke er noget menneske, men blot en aand, og at ogsaa
legemet er en af dets væsens nödvendige bestanddele,om det skal
kunne opnaa fuld nydelse, glæde og friskhed i de saliges boliger. Men paa
den anden side er det tydeligt, at vi ikke faar det jordiske legeme
med os i evighed, og at dette aldrig opstaar, men kastes bort som en
udslidt klædning, et opbrugt jordisk hylster, for aldrig mere at
tildeles os. Det er saaledes fysiologisk umuligt og kan aldrig bevises,
at disse forraadnede og i sine kemiske bestanddele oplöste,
forvandlede og i andre former indgaaede legemsdele atter kan samles, forbinde
sig og i sin tidligere skikkelse aabenbare sig i naturens skjöd. Hvad
vi alligevel kan sige er, at saavel naturen, som hvad der er endnu
höiere, styres af en magt, hvis evige raadslagninger vi ikke kan
fatte uden gjennem anelser og gjennem tro. *)
*) Af Matth. 22: 30 har man villet drage den slutning, at ethvert
inderligere baand mellem mand og kvinde og at al kjærlighed mellem
kjönnene skulde forsvinde med döden og ikke findes i evigheden.
Vi deler ikke denne anskuelse og kan aldrig komme til den mening,
at kjönsforskjellen skulde ophæves i et andet liv, forsaavidt nogen
personlighed der existerer, eller at man der skulde blive kjönslös og
derved forvandles til noget helt andet end menneske, hvilket er en
urimelighed. Vi kan ikke tænke os menneskene anderledes end som to
forskjellige kjön, der har attraa og drages mod hinanden af en
uimodstaaelig naturdrift. Selve det typiske ved hvert kjön er saa
forskjelligt, at de aldrig kan forvandles til en mellemting, der hverken er
mand eller kvinde. Og denne ædle drift, der forener dem, er ei nogen
abnormitet, noget unaturligt, men tvertimod naturen selv i
overenstemmelse med sine höiere anordninger, og den er hos menneskene af
langt höiere og mere spirituel betydning end hos dyrene. Skulde
denne stærke og romantiske tilböielighed, som kan trodse alt, vove
alt, opofre alt og lide alt, ophöre i ot andet liv, og kan den mellem
elskende sönderslides af den lumpneste ligegyldighed? Nei, visselig
ikke, forsaavidt man ikke vil antage en psykologisk umulighed. De,
som har elsket og tilhört hinanden, skal der endnu inderligere
forbindes forat være sammen og leve et kjærlighedens liv uden ophör. Men
de derimod, der ikke har tilhört hinanden uden gjennem et ydre
baand eller en menneskelig lovkestemmelse, de, som er bleven
sammenföiede af mennesker til og med under misbrug af Guds ord
gjennem en præstelig vielse, de hverken forenes eller maaske endog mödes
i et land af harmoni og lys, af fred og fuldkommenhed. Evigheden
skal jævne alt der har været tilfældigheder og skal sætte enhver ting
paa dens rette plads. Elskeren skal visselig træffe sin brud, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
