Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. De Saliges Öer og Blikke paa Evigheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 MENNESKET
Præsterne taler om den yderste dag, en
dommens og vredens dag da himmel og
jord i et öieblik ligesom med et trylleslag
skal forgaa og ödelægges,og da de döde
skal opvækkes og stilles for Guds domstol
for at dömmes efter sine gjerninger til et
evigt liv eller evig fordömmelse. Denne
lære, der for en stor del ogsaa er
ubibelsk*), har til alle tider været fortræffelig til
at ryste og skræmme svage sjæle og
enfoldige mennesker, men staar ikke sin pröve
ligeoverfor videnskaben og fornuften, idet
en saadan forstyrrelse strider mod
naturens love og aldrig kommer til at finde N
sted. Materien er evig,om end i en visBKA .
grad foranderlig, den tilintetgjöres ikke æ
og kan ikke forgaa, selv om den
undergaar sukcessive forvandlinger.
Da det ligger i hele skaberens plan, at en stigende udvikling fra en
lavere til en höiere tilstand gjennemgaar hele universet, saa maa
dette gjælde ikke alene om naturen paa vor jord, men ogsaa om jorden
Runesten.
selv og hele det uendelige stjernerum, i hvilket alt gaar fremad mod
en evig fuldendthed. Der kan saaledes ikke være nogen pludselig
omstyrtelse, nogen forugtyrrelse, det være sig ved ild, vand,
söndersprængning eller gasoplösning, der fuldbyrder denne fortsatte udvikling, men
*) I det nye Testamente forekommer visselig læren om Kristi snare
tilbagekomst til sit nye messiasrige paa jorden, da de döde skal
opvækkes og dömmes og de ugudelige kastes i det yderste mörke
(udenfor messiasriget), og hvilken ankomst skal bebudes ved store
foregaaende tegn i solen, maanen og stjernerne. Men jorden selv skulde ikke
forstyrres,da messiasriget netop skulde være paa jorden, hvor de, som
för var de sidste skulde blive de förste,og hvor Kristus skulde regjere,
indtil hans fiender og modstandere var beseirede og laa for hans
födder. Senere skulde afslutningen, i fölge Pauli lære, komme, da han
leverede riget og verdenstyrelsen tilbage til faderen. Ifölge
aabenbaringen skulde dette messiasrige kun være tusindaarigt, og blot en
opstandelse af de troende finde sted ved dets begyndelse, men derefter
skulde en almindelig opstandelse og verdensforstyrrelse foregaa.
Denne Kristi tilbagekomst skulde ifölge evangelierne indtræffe lige efter
Jerusalems ödelæggelse, men ifölge aabenbaringen skulde den
indtræffe under Nero, der efter Galbas död igjen skulde optræde. Blot
ifölge de i de senere tider forfattede Petri breve skulde denne
tilbagekomst være ledsaget af en verdensödelæggelse ved ild. Alle disse
modstridende fantasier beviser blot, med hvilke drömmerier de
förste kristne sysselsatte sig, og hvorledes de blev bedragne i sine
messianske forhaabninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
