- Project Runeberg -  Mennesket : dets oprindelse, liv og bestemmelse betragtet fra et naturhistorisk standpunkt /
441

(1896) [MARC] [MARC] Author: Nils Lilja Translator: Richard Sophus Nielsen Sartz With: Karl af Geijerstam
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Stjernehimmelen og Verdensrummet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MENNESKET 441

ligvis ogsaa de længere borte liggende Uranus og Neptun er endnn
glödende. * )

Solen maa for disse fjerne planetsr vise sig langt mindre end for os,
og for den yderste ,eller Neptun, der er tredive gange saa langt borte
fra solen som vor jord, ikke være större end en stjerne, saa dens
beboeres öine rimeligvis mere er anlagte for natlyset, ligesom deres
lemmer for kulden, idet varmen der ikke kan være saa stærk som paa
jorden, forsaavidt den ikke underholdes af planetens indre ild.

For lysets vedligeholdelse har de ogsaa sine talrige maaner og Saturn
desuden sine koncentriske ringe, hvorved det særegne tilfælde
indtræder, at disse ringe foranlediger de betydeligste formörkelser ligesom
ogsaa en længe uafbrudt belysning.

Derved er alligevel ikke sagt, at disse planeter blot beboes af
natugler og flaggermus, men de kan tværtimod, ligesaa godt som vor jord
være befolkede med fornuftige væsener, om disse end ikke netop er
af samme beskaffenhed som her eller paa nærmere solen liggende
himmellegemer. Thi skabelsens mangfoldighed her paa vor jord giver os
rigelig anledniug til den formodning, at den er ligesaa omvexlende i

Merkurius. Venus. Jorden, Mars. Uranus. Neptun.
(med maane.)

Jupiter.
Planeternes indbyrdes störrelsesforhold.

*) Jupiter bevæger sig med forbausende hurtighed omkring sin axe
nemlig i 9 timer, 55 minuter og 26 sekunder, der udgjör dens dögn,
men bevæger sig rundt solen först i 11 aar, 314 dage, 20 timer og to
minuter, der er dens aar,og dette lange aar tæller 10,470 dage og
nætter. Ogsaa Saturn löber hurtigt rundt sin axe nemlig i 10 timer, 29
minuter og 17 sekunder, men bruger 29 aar forat gaa omkring solen.
Den yderste af de bekjendte planeter. Neptun, der opdagedes 1846 af
Galle i Berlin, behöver 164 aar og 266 dage forat fuldende sin bano
rundt solen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 21:13:05 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mennesket/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free