Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Stjernehimmelen og Verdensrummet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 443
det store verdensrum, og der optræder i saa vidunderlige og rige
omskiftelser, at vi ikke engang kan fatte, ane eller begribe det.
Derfor er det ogsaa antageligt, at livet er skjönt, hvor det end
aabenbarer sig, men alligevel gradevis opadstigende mod lykke og
fuldkommenhed.
Forat give en ide om skabelsens uendelighed, vil vi her i korthed
give en oversigt over stjernesystemet, efter de resultater, som de
nyere forskninger gjennem Herschels observationer og lord Ross’s
kjæmpeteleskop har bragt for dagen til underretning for vor tids
mennesker. Det stjernesystem, som vi tilhörer, udgjör en umaadelig stor
planformet cirkel eller ring, der er sammensat af mange indeni
hinanden liggende stjerneringe, der alle er adskilte ved större tomme
rum, men alligevel hænger sammen ved visse baand eller redier,
aldeles som ekerne i et vognhjul. Og alle saa vel ringene, som radierne
er besatte med glimrende himmellegemer, hvis yderste ring slntter
med melkeveien.
Den lyse vei paa himmelen, som vi kalder melkeveien, er nemlig
blot en gruppering af stjerner, der kan iagtages gjennem teleskopet.
Man har med et rundt tal anslaaet melkeveiens stjerner til 18
millioner, uden at medregne de millioner stjerner, der ligger udenfor
samme, men alligevel tilhörer den samme uendelige stjernecirkel. I
ringenes midtpunkt ligger plejadernes gruppe, en samling af ca. 100
stjerner, der paa to millioner aar fuldbyrder sit löb omkring selve
centralstjernen Alcyone, uagtet hele plejadegruppen ansees som den
store stjernerings centrum, da en enkelt sol ikke skulde have
tiltrækningskraft nok til at sætte disse millioner stjerneverdener i bevægelse.
Mellem plejaderne og den nærmeste stjernering findes et betydeligt
större tomt rum ind mellem de övrige ringe, saa at man antager, at
der mellem plejaderne og den nærmeste stjernering er en afstand af
96 billioner mil, medens selve plejadegruppen er 16 billioner mil i
diameter.
Her maa imidlertid bemærkes, at man forat udtale afstandene i
stjernelandet for det meste som maalestok benytter lysets hastighed,
da alle andre tal skulde blive for store og umulige at udtale. Lyset
gaar med en hastighed af 29,000 norske mil i sekundet, og man
synes,at det med denne fart i en hast skulde kunne gjennemreise hele
stjernerummet. Men dette er alligevel ikke saa; thi dette rum er,
naar undtages for lysets vedkommende, saa at sige umaaleligt.
Saaledes har man udregnet, at lyset, der paa 8 minuter tilbagelægger den
tyve millioner mil lange vei mellem solen og jorden, behöver 12 aar
forat gjennemlöbe plejadernes diameter og 70 aar for fra plejaderne
at naa den nærmeste stjernering.
Selve jordbanens omkreds, paa hvilken vi om vaaren befinder os over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
