Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Gud i Naturen og i Menneskehjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454 MENNESKET
Guds nærværelse og denne hans maade at virke paa udgjör Guds
forsyn,paa hvilket vi saaledes med tryghed kan forlade os for tid og
evighed og være forvissede om, at han leder alt til det bestemte maal af
lykke og udvilking, om end maaden og midlerne er os fuldstændigt
ubekjendte.
Der gives intet höiere og bedre i verden end den rolige fortröstning
og tillid til, at Gud tager vare paa os og alt sit skabte værk. Intet i
verden kan lignes med den faste overbevisning,at Gud ved for os
ubekjendte midler skal sörge for vor sjæls udvikling og
fuldkommengjörelse, og at han meare og mere skal give os al den glæde og lyksalighed,
som vi higer efter at naa, og Guds kjærlighed föler trang til at give
os. Her paa jorden maa vi kjæmpe med bekymringer, modgang og
dette livs sorger. Gud har villet og bestemt, at saa skal være, men
han har desuden sörget for tilstrækkelige midler til at tilfredsstille
baade legemets og sjælens behov for vor legemlige og aandelige udvik-
ling allerede her i sanseverdenen. Og ligesom Gud giver, saaledes er
det vor skyldighed at modtage og at samle ikke blot jordiske men
aandelige skatte, for derved at drages nærmere til ham og fuldbyrde
den udvikling, som han har bestemt, og som han har givet os
midlerne til, i den tid, han har ladet os være til,og med de
dannelsesmidler, som denne tid har at tilbyde.
Paa samme maade sörger Gud for hele menneskeslægtens udvikling
paa kulturens og dannelsens bane. Nye frö og opfindelser fölger paa
hinanden, og nye videnskabelige opdagelser gjöres, idet man tager
forlöbne tiders erfaringer til rettesnor og vildfarelser til advarsel.
Menneskeslægten gaar stadig fremad i skjönhed og kultur, i frihed og
sædelighed. Gud sörger for, at saa sker, og at slægten mere og mere
nærmer sig til jordisk fuldkommenhed. Paa samme maade maa Gud
sörge for vor sjæls udvikling i et andet liv. Hvad vi her har forsömt,
maa der indhentes og tages igjen, og det maal, vi her ikke har kunnet
naa paa grund af mangel paa kultur og dannelsesmidler, maa der
kunne naaes i en langt större udstrækning, end vi her kan ane eller
drömme om. Derfor maa graderne i det andet liv være meget
forskjellige. Den vilde og den forsömte eller vildfarende maa der begynde
paa et ganske andet punkt end det sædeligt dannede og fuldt
udviklede kulturmenneske, ligesom det nyfödte eller uudviklede barn paa
en anden plads end det til en moden alder naaede menneske, der for
en stor del allerede har udviklet sig inden materiens verden. Men at
benægte den slags udvikling i et andet liv vilde være det samme som
at fornægte Gnds kjærlighed og visdom samt hensigten med hans
skabelse af mennesket, der i saa fald vilde være temmelig
betydningslös.
Det er vistnok sandt, at Gud ikke forandrer eller kan forandre sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
