Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Gud i Naturen og i Menneskehjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKET 463
evigt pinselsrum kan derfor ikke findes, da det skulde stride mod
Guds kjærlighed og visdom og være et sted uden Gud, da Gud aldrig
kan findes hos det absolut onde. Noget absolut ondt kan saaledes
ikke existere, thi det onde, feiltrin, feilgreb og afvigelser, eller hvad
præsterne kalder ondskab og synd tilhörer alene sanseverdenen og
findes blot paa det endeliges omraade. Saaledes kan der ikke findes
nogen eller nogle absolut onde og faldne sjæle, der forbliver onde i
evighed. Læren om djævelen og helvede er blot opdigtelse opfunden i
österlandene og gjennem jöderne forplantet til kristendommen, som
hidtil ikke har villet bortkaste denne for menneskenes udvikling
hæmmende og fordærvelige og for et sandt begreb uværdige lære, som
filosoferne for længe siden har opgivet, men præsterne bibeholdt og
derved bidraget til den enfoldige masses forvildelse og
samvittighedstvang.
Gud har hos hele skahelsen nedlagt en evne til at udvikle sig til
stadig höiere skjönhed og fuldkommenhed, og denne evne er ogsaa blevet
mennesket til del. Mennesket, som en fortsat udvikling af den övrige
dyrekjæde, begyndte paa et meget lavt og dyrisk standpunkt, men der
laa og ligger i dets natur en stor evne til udvikling og fremadskriden.
Hvilken forskjel finder man ikke mellem de ældre raae folkeslag, der
boede i jordhuler, klædte sig i dyreskind og levede af jagt og fiskeri,
og saaledes ogsaa mellem den barbariske men dog over dyret staaende
vilde cg kulturmenneskene i vore dage? Der fandtes dog för disse
barbariske horder en eller flere menneskeslægter, der stod paa et langt
lavere og mere dyrisk standpunkt end de. Det laa saaledes i
skaberens verdensplan,at mennesket paa denne maade skulde gaa sin
udvikling og fuldkommenhed imöde. Alligevel staar endnu i denne
henseende meget tilbage, för menneskene faar arbeidet sig ud af raahedens,
syndens, de utöilede begjærligheders og lidenskabernes vælde, til
sædelig frihed og til det sande, skjönne og ideelle liv, som er i Gud.
Thi ligesom Gud lever og virker i verden og i skabelsen, saaledes er
det menneskets skyldighed at leve og virke i Gud, det er efter hans
vilje og for hans endemaal. Guds rige, heder det, kommer ikke til os
udenfra; det maa begynde og först udvikles i vort indre. Guds riges
begyndelse er altid i menneskehjertet, ligesom alle store
civilisationsarbeider begynder med Gud. Men uden at lade sig lede af Guds aand,
at elske Gud og stræbe at gjöre hans gjerning for jord og evighed,
kan civilisationen aldrig bære nogen frugt; den bliver et skal uden
kjærne, et lysskin uden varme og liv, en ydre politur over ormebiddets
indre. Vor tids politiske, sociale og filantropiske indretninger er et
bedröveligt bevis herpaa, da de grunder sig paa tvangslove for
menneskehjertets hærdelse og ikke paa den almene aand og
menneskekjærlighed. Derfor bærer de heller ingen frugter, men er blot elendige for
tilfældet anvendelige paliativkure.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
