Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Det brogede Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
For hvert levende Væsen maa der være en Lov;
Mennesket trænger den meget mere end de lavere
Skabninger, fordi Menneskets og hele Samfundets Liv
er værdifuldere og finere end Planternes og Dyrenes.
Fra først af er Loven udenfor Mennesket; men lidt
efter lidt kan den gaa over til at blive en indre Lov.
I samme Stund et Menneske faar Øie paa denne
indre Lov og bøier sig for den, bliver han moden
for Friheden. Saalænge han ikke har bøiet sig for
den, er han ude af Stand til at taale Frihedens lette
Luft. Den gjør ham yr, blænder ham, dræber ham
i sædelig Forstand. Det Menneske, som ledes af sin
indre Lov, kan ligesaa lidt være Slave af den ydre
Lov, som en fuldt udviklet Fugl kan leve indeklemt
i et Æggeskal. Men har et Menneske endnu ikke
naaet dertil, at han kan beherske sig selv, kan han
ligesaalidt staa paa egne Ben, som Fuglefosteret kan
leve udenfor sit skjermende Hylster. Disse
Læresætninger er uhyggelig klare, og Rækken af Beviser
herpaa voxer stadig for vore Øine. Og dog er vi
endnu meget fjernt fra at fatte selve
Begyndelsesgrundene til denne vigtige Lov. Hvor mange, Store
eller Smaa, har i vor folkelige Tid ad Livets og
Erfaringens Vei lært at værdsætte denne Sandhed, som
ene kan gjøre et Folk dygtigt til at styre sig selv?
Frihed er Agtelse; Frihed er Lydighed mod den
indre Lov. Og denne Lov er ikke de stores og
mægtiges Liv i Fryd og Glæde, heller ikke Massens
utøilede Lyster, men en upersonlig, en høiere Ordre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
