- Project Runeberg -  Menneskeværd /
23

(1895) [MARC] Author: Charles Wagner Translator: Wladimir Moe
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Det brogede Liv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som de høiest stillede maa være de første til at bøie
sig for. Vil du efter dette, at vi skal afskaffe
Friheden? Nei. Men vi skal gjøre os værdige til den,
saa Samfundet ikke skal blive en Umulighed og
Nationen gjennem Tøilesløshed og Lovløshed stævne
mod Folkestyrets uløselige Forviklinger.

*



Gjennemgaar vi enkeltvis Aarsagerne til vort
brogede og indviklede Liv, finder vi, at deres Antal
er stort, og at de alle som én skriver sig fra samme
Hovedaarsag: Forvexling af det uvæsentlige
og det væsentlige
. Vort Velvære, vor Oplysning,
vor Frihed, med ét Ord: hele vort Kulturtrin danner
tilsammen Billedets Ramme; men Rammen er ikke
mere Billedet, end Kutten er Munken, end Uniformen
Soldaten. Billedet, det er Mennesket, og Mennesket
med hele hans Indre, med hans Samvittighed, hans
Karakter, hans Vilje. Og mens vi flikkede og
polerede paa Rammen, forglemte og forsømte vi selve
Billedet. Saaledes er det gaaet til, at vi er saa vel
forsynet med ydre Goder, — men indvendig er rene
Stoddere. Vi har Overflod paa Goder, som kan
undværes, men mangler det ene fornødne. Og naar
vort dybeste Væsen vaagner og føler Trang til
at elske, til at haabe og til at opfylde sin
Bestemmelse, har vi samme rædselsfulde Følelse som
en levende begravet. Vi kvæles under alt det,
som vælter sig over os og berøver os Lys og Luft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:44:23 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/menvaerd/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free