Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den enkle Tanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Menneskeværd.
som hölder os oppe. Havde vi ikke andet end
Fornuften, vilde vi forlængst have draget den Slutning:
Døden faar saa alligevel det sidste Ord. Og denne
Tanke vilde tage Livet af os. Men vi eier Haabet.
Derfor lever vi. Derfor tror vi paa Livet.
Suso, den store, mystiske Munk, et af de
enkleste og bedste Mennesker, som har levet, havde en
rørende Sædvane. Hver Gang han mødte en Kvinde,
selv om hun var noksaa hæslig og gammel, gik han
ærbødig af Veien og satte uden Betænkning
Fødderne i Tornekrat eller i Søle. «Det gjør jeg,» sagde
han, «for at vise den hellige Jomfru min
Ærbødighed.» Lad os gjøre det samme, nvor det gjælder
Haabet. Møder vi det i det fine Straa, som spirer
frem af Furen, i Fuglen, som hækker og sørger for
sin Ungeflok, i et stakkars, saaret Dyr, som samler
sine Kræfter, reiser sig og slæber sig henad Veien,
i Bonden, som dyrker og saar sine Marker, som
Hagl og Oversvømmelse har hærjet, i et Folk, som
langsomt gjenopretter sine Tab og forbinder sine
Saar, lad os da tage vor Hat af! Møder vi det i
Sagn og Folkesange, i Lægmandens enkle Tro, lad
os tage vor Hat af! det er det selvsamme Glimt af
Uforkrænkeligheden, Guds evige Barn.
Vi har saa altfor lidet Haab. Det kommer af,
at vor Tids Mennesker gjør sig de unødigste
Ængstelser. Vore galliske Forfædres Frygt for, at Himlen
skulde falde ned, dette Topmaal af vanvittig Frygt,
har faaet Indpas i vore Hjerter. Nærer Vanddraaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
