Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Reklamen og de skjulte Dyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110* 4
Menneskeværd.
det. I samme Øieblik de talte derom, var Duften
borte.
Hvad er det, alle Naturelskere skatter saa høit?
Det er Naturens fredlyste Egne, dens tætte Urskove,
dens idylliske Stier, som Alverden endnu ikke
kjender. Der kan de glemme baade Tid og
Virkelighed og bare sidde og betragte Fuglene, som bygger
sine Reder, og de vilde Dyr, som tumler sig paa
Sletterne. Se, paa samme Maade maa vi søge det
gode paa dets Enemærker, og det er, hvor der leves
sandt og naturlig, hvor Menneskets Stræben gaar ud
paa at være, hvad det bør være.
Her har jeg Lyst til at anføre et Par Iagttagelser,
jeg har gjort. Naar jeg ikke nævner Navne, kan det
vel ikke ansees for taktløst.
I min Hjembygd Elsasz sidder der paa en lidet
befærdet Vei ved Foden af Vogeserne en Stenhugger,
som jeg i tredive Aar har seet der ved sit Arbeide.
Første Gang jeg saa ham, drog jeg som Skolegut
med Hjertet i Halsen til den store Stad. Synet af
denne Mand gjorde mig godt, fordi han nynnede en
Sang, mens han kløvede Stenene. Vi vexlede et Par
Ord, og ved Afskeden sagde han: «Far saa vel, vær
trøstig, og Lykke til!» Siden har jeg Gang paa Gang
reist samme Vei under de forskjelligste Forhold, baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
