Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Reklamen og de skjulte Dyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reklamen og de skjulte Dyder. joy
tunge og lyse. Skolegutten er blevet en anden, men
Stenhuggeren er den samme. Nogle Forholdsregler
mod den umilde Aarstid har han jo maattet tage: en
Halmmatte over Ryggen og Hatten længere ned i
Panden. Men Fjeldet kaster stadig Lyden af hans
Hammerslag tilbage. Stakkels Gamle! Hvor mange
Stormveir har ikke faret hen over dit Hoved, hvor
mange Gjenvordigheder hjemsøgt dig, din Familie,
dit Land! Men selv sidder du der Aar ud og Aar
ind og pukker Sten, og enten jeg reiser eller kommer
tilbage, finder jeg dig ved Veikanten venlig og
smilende trods Alderen og Rynkerne. Altid, men især
paa Uveirsdagene, har du et venligt Ord, som virker
dobbelt kraftig, naar det falder i Takt med
Hammerslagene. — Jeg kan umulig beskrive, hvilket Indtryk
Synet af dette naturlige Menneske har gjort paa mig.
Han selv har visselig ingen Ide derom. Jeg kjender
ikke noget Skuespil, der virker saa staalsættende og
samtidig saa beskjæmmende for vore forfængelige
Hjerter, som dette at staa Ansigt til Ansigt med en
simpel Arbeider, som gjør sin Gjerning uden at tage
Hensyn til nogen eller noget.
Jeg har ogsaa kjendt adskillige Lærere og
Lærerinder, som har viet sit Liv til selvsamme Gjerning:
at banke Lærdom og Leveregler ind i Hoveder, som
mangen Gang er haardere end Fjeldvæggen. Paa sin
lange og trange Bane har de stadig lagt hele sin Sjæl
i sin Gjerning. Og desuagtet er der faa, som mindes
dem, naar de ikke er mere. Men deres Belønning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
