Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Hovmod og Enkelhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140* 4
Menneskeværd.
med Medmennesker, ikke til at reise Skranker mellem
sig og dem. Trods sin Rigdom vinder han alle, som
er istand til at dømme ret. Mangen en, som faar
Indblik i hans Liv, siger til sig selv: «Kunde jeg vist
et saadant Høisind og handlet med mit, som om det
tilhørte andre?» Saalænge Verden med alle sine
Trængsler bestaar, saalænge Egenkjærlighed og
Misundelse har Magt over Sindene, kan der ikke nævnes
noget, der i saa høi Grad vinder alles Højagtelse som
Rigdom, naar den er forenet med sand
Menneskelighed. Den skaffer sig ikke alene Tilgivelse, den gjør
sig endog afholdt.
Et endnu farligere Hovmod er Magtens; og ved
Magt forstaar jeg her enhver Indflydelse, et Menneske
har over et andet. Jeg øiner ingen Udvei til at
hindre, at der i Verden findes Mennesker med ulige stor
Magt. Ethvert Maskineri forudsætter en Styrelse. Det
maa saa være. Men det ved jeg, at er Magtens
Tøi-ler eftertragtet, er det saare sjelden at finde den rette
Forstaaelse af selve Magten. Mangen en har ved at
misforstaa sin Myndighed misbrugt den og derved
ødelagt dens Anseelse.
Magten har en stor Indflydelse paa sin Udøver.
Han trænger et stærkt Hoved for ikke at bHve
ør-De romerske Keiseres Overmod i deres Almagtsdage
er en Sygdom, hvortil man til alle Tider fjnc[er Spiren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
