Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Hovmod og Enkelhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovmod og Enkelhed.
141
I hvert Menneskes Indre slumrer en Enevoldshersker,
som bare venter paa Leilighed til at vaagne op. Men
Enevoldsherskeren er Magtens værste Fiende, eller
snarere dens Vrængebillede. En Mængde
Forviklinger, Tvistigheder og Had skriver sig fra den. Hvert
Menneske, som siger til sine Underordnede: gjør dette
eller hint ; det er min Vilje, eller snarere: det er mit
Lune; han gaar det ondes Erinde. Vi har alle i
vort Indre en Røst, som faar os til at reise os mod
Overgreb, og det er meget agtværdigt. I
Virkeligheden er vi alle lige, og ingen har Ret til at fordre
Lydighed af mig, alene fordi han er den, han er, og
jeg den, jeg er. I et saadant Tilfælde nedsætter
hans Befaling mit Menneskeværd; og det kan jeg
aldrig finde mig i.
Vi maa have færdes i Skolerne, paa Verkstederne
og paa nært Hold have iagttaget Forholdet mellem
Herskab og Tjenere for at gjøre os en Ide om alt
det onde, Magtens Misbrug afstedkommer. Hver
fribaaren Sjæl gjør den til en Slave, det vil sige et
Oprørsemne. Ja det ser ud til, at den befalende øver
saa meget uheldigere Indflydelse paa sin Underordnede,
jo nærmere denne staar ham. En Verksmester eller
Formand kan være mere umenneskelig i sin Optræden
end en Direktør eller Fabrikeier. Korporalen er i
Regelen haardere end Obersten. I de Huse, hvor
Fruen ikke staar paa et synderlig høiere
Dannelsestrin end Tjenestepigen, bliver Forholdet som mellem
Fangevogter og Slave. Stakkars det Menneske, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
