Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Hovmod og Enkelhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146* 4
Menneskeværd.
bære over med andre og heller gjøre godt, hvad de
har forbrudt.
«Hvad gjør du saa af den uundgaaelige
Stands-forskjel?» vil kanske en spørge. «Jevner du ikke ud
den Forskjel, som er nødvendig, hvis Samfundet
skal kunne virke efter sin Bestemmelse?»
Jeg har aldeles ikke til Hensigt at afskaffe
enhver Standsforskjel. Men jeg har den Opfatning, at
det, som udmærker et Menneske, ligger ikke i
Stillingen, men ene og alene i hans eget Indre. Vor
Tid har bedre end nogen anden faaet Øinene op for
Hulheden ved den rent ydre Standsforskjel.
Nutildags er det ikke nok til at blive regnet for noget at
bære Krone og Kongekaabe. Hvad Gavn er der vel
i et Ordensbaand eller et Vaabenskjold? Ganske
vist er de ydre Tegn ikke at foragte, de har baade
sin Betydning og sin Nytte, men alene,
forsaavidt de virkelig dækker noget og ikke
bare skjuler Tomheden. Ellers bliver de
unyttige, ja rent ud skadelige. Vil du derfor, at din
Stilling og Stand skal blive agtet, maa du først og
fremst gjøre dig værdig til den. Ellers gjør du den
forhadt og foragtet. Det er desværre en altfor
anerkjendt Sag, at Agtelsen er i Synkende hos os, og det
er sandelig ikke af Mangel paa ydre Kjendemærker
hos dem, som forlanger Agtelse. Ulykken er, at saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
