Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Hovmod og Enkelhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovmod og Enkelhed.
145
vel som den krye Rigmand og den hovmodige
Hersker. Hovmodet giver Mennesket en fræk og
udfordrende Mine. Den støder os bort istedenfor at drage
os til sig, og selv de, som den beærer med sin
Naade, har en Følelse af at have faaet en Ørefig.
Lad os gjentage Hovedpunkterne og slutte:
Det er en Misforstaaelse at tro, at vore Fortrin
er Forfængelighedens Tjenere. Ethvert Fortrin
indeholder en Forpligtelse, ikke en Berettigelse til
Hovmod. Rigdom, Magt, Kundskab bliver ligesaa mange
Kilder til Splid og Had, naar de nærer Hovmodet.
De er kun til Gavn, saalænge vi vedbliver at være
beskedne. Lad os ikke hovmode os, om meget er
os givet. Det beviser bare, at vi er Skyldnere:
alt, hvad et Menneske eier, skylder han en eller
anden, og kan nogen være vis paa at kunne betale
tilbage ?
Beklæder vi høie Stillinger, elller har vi andres
Skjæbne i vor Haand, lad os alligevel være smaa i
egne Tanker. Ethvert klarsynt Menneske maa føie
sig sine ansvarsfulde Pligter underlegen.
Lad os føie os smaa, om vi har aldrig saa
mange store Forbindelser. De fremhæver blot saa
meget tydeligere, hvor lidet vi selv har udrettet i
Forhold til alt det, vi har andre at takke for.
Lad os fremfor alt føie os smaa, hvis vi er
dydige, fordi ingen bør bedre kunne mærke sine egne
Feil end den, som har en var Samvittighed. Og
han mere end nogen anden bør føie Trang til at
10 — Menneskeværd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
