Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
ring sor dem ved at læse om et Par sranske
Ossi-cierers Ophold i Persien, og jeg blev saa greben
as den raske, krastige Lykke, de havde gjort, at jeg
tog Undervisning i Persisk; men selv dette bero^
ligede, som alt Studium og solid Forberedelse gjør.
Ieg havde Ingen at tale med om mine
Pla-ner; thi Valdemar, som dog var den Nærmeste,
var saa lykkelig i sin Stilling som Lieutenant, saa
tilsreds med sine Udsigter og saa harmonisk i
sin hele Væren, at han ikke kunde sorstaae min
Uro, tilmed da jeg ikke knnde omtale dens inderste
Aarsag og i det Hele ikke knnde gjøre det
forklar-ligt for Nogen ^ knap for mig felv ^ at jeg
vilde bort, fordi jeg længtes efter En i
Kjøben-havn, at jeg maatte blive, fordi jeg ikke kunde
reise sra min Søster, at jeg med Taalmodighed
maatte erhverve mig en Stirling, men at jeg ikke
havde Tid, ikke Tid^
Den Eneste, jeg kunde tale med, ikke as
vir-kelig Fortrolighed, men as Vane til at tale, var
Sophie. Det var den uheldigste Slags
Fortro-lighed, sordi hun ersarede Noget, men ikke Alt, og
allermindst det Vigtigste, Motiverne til mine Tanker
og Planer. Hnn sagde, at hnn forstod mig meget
godt, meget bedre, end jeg antog. Hun vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
