Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
imod mit Bryst. Det stod halvdunkelt sor mig,
at jeg kun oplevede noget Gammelt paa ny Maade.
Engang havde jeg gjort Uret mod en Enkes Søn ;
nu gjærde jeg end større Uret mod en Enkes Datter,
og nu kunde jeg ikke engang udrette Noget ved
at bede om Forladelse. ^et var igjen et Forhold
imellem Himleu og mig, Menneskene havde intet
Krav paa mig; men det, som var sornærmet,
maatte sones. Ieg var noget Mindre end sør,
havde mindre Ret i Livets i Universets Orden;
mine store Drømme nærmede sig mig vel, men
anerkjende mig ikke længer snldelig, ventede ikke
at blive helt virkeliggjorte as mig. Ieg havde ikke
Mod og Kraft til at gaae ud i Verden paa egen
Haand og føge Lykken og Herligheden ; men
For-foningen knnde opnaaes, naar jeg ydmygede mig
og tog Grevens Tilbud fom en Art Straf. Og
aldrig faafnart var denne Tanke opkommen, faa
medførte den ogfaa et glædeligt Haab: Ieg vilde
ligesom en Oedip blive ført til Eumenidernes
hel-lige Lund, hvor mit Offer vilde blive modtaget.
Vi Mennesker ere faa besynderlig indrettede,
at vi ligesom i sorskjellige Lag af Sjælen kunne
opbevare forskjellige, ja hinanden modfatte
Stem-ninger. Det er ganske vist, at jeg baade var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
