Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Arvingen.
Ieg havde nn kun Et, som jeg tænkte paa:
Hende. Idet vi vare traadte tilside sra Udsigten
til Bjergene og ind i det stille Solskin, var hele
Verden sorsvunden sor mig, og jeg saae ikkun Et:
Hende. Ieg sølte Ensomheden, hvori vi sad,
endskjøndt Arbeidere gik om i nogen Asstand, og
jeg sorbausedes og var heurykt over, at Lykkens
Solgnnst saldt saa rigt paa mig, at jeg var ene
med Hende. Men jeg turde ikke skge det, jeg
var mere srygtsom med mundlige Ord end
med Breve, og jeg kunde ikke tale om nogen
an-den Gjenstand, og da jeg ikke turde tale om
hende som Helhed, som det udelukkende Ene,
søgte jeg dog idetmindste at tale om en Del as
hende og sandt i den hurtige Taukehvirvel Histop
rieu om Hunden og Børnene. Ieg veed ikke,
hvordan jeg skk det indledet; men jeg skk sagt:
„Ieg har hørt en Historie om Dem; den lader
til at have givet Dem et stort Navn i Egnen om
Hnn svarede: „Ia, den lille Begivenhed har
været mig en sand Velsignelse, sordi den bragte
mig i et venligt og godt Forhold til nogle
Men-nesker as den Slags, som vi kalde „Folket", og
saa skk jeg Leilighed til at lære Noget. Ieg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
