Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Deu sidste Svovlstik. ^
Bønnen sor; men sjernt, uden om Mørket o^
Uveiret syntes mig, jeg sornam en uendelig
Ren-hed og Lysning, som vilde ind, og som jeg ikke
vilde gjøre rigtig Plads sor, uagtet jeg sagde
Or-dene og var nlyksalig over, at jeg ikke sagde dem
as ganske Hjerte. ^ Skee Din Villie i
Him-len som og paa Jordent Saa kneb jeg ud og
søgte at tænke, at naar Vorherres Villie skete i
den hele, vide Verden, saa knnde han nok lade
mig have min litle Villie. Men jeg sorekom mig
selv som en stor Slyngel, skjøndt jeg ikke sik tid
til at tænke det rigtig ud. ^ Giv os idag vort
daglige Brød. Det kunde jeg sige sreidig.
Forlad os vor Skyld, som og vi sorlade
vore Skyldnere. Ja, tænkte jeg, vil man blot
være mild imod mig, saa skal jeg ikke være slem
med at dømme Andre. Men nu nærmede det
sig Slutningen og Asgjørelsen, og Skottens graae,
skarpe ^ine syntes mig at salde lige paa mig, idet
han sagde: Led os ikke ud i Fristelse; men
srels os sra det Ondet Det Ondet Jeg var
i det Ondet Det sølte jeg nu. Jeg var, eller en
Del as mig var det djævelske Sneveir og den
bidende Knlde. Den lille Svovlstik, der kunde
redde mine Venners og mit eget Liv, var Sind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
