Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næste Dag. Rikard fik ftrax Bud, og vi red
derover, ikke ganske med den Ro, som en god
Sam-vittighed giver, idetmindste ikke jeg; men
enhver-somhelst Frygt blev snart sjernet; thi Mathias
var som et Menneske, hvem enten stor Lidelse
eller stor Lyksalighed havde løstet op i en høiere
Sphære, og som, lig Kong Frants d. ^ste as
Frankrig, ikke erindrede, hvad der var hændt ham
før hans Ophøielse. Han lykønskede Rikard saa
rolig, som om han aldrig selv havde tænkt paa at
ægte Amalie, og han sorbausede os ved at begynde
Samtalen, næsten hvor han sidst havde stuppet
den, som om han havde reist sig sra en lethargisk
Søvn og ikke vendte tilbage sra en tvetydig
Ud-flugt. Men det er rlgtignok sandt, at hans
Con-versation sædvanligvis bevægede sig indenfor en
snever Kreds, hvor det var let at finde traaden.
Pludselig meddelte han os dog den Beslutning, han
havde taget, at ville besøge Vigfus Olfen næste
Morgen.
Da vi om Morgenen kom til Huset i
Sand-graven, sad Vigfus ved Vinduet, noget bleg og
mager og med hvid Bandage under den røde Hue,
ulen med en tltfreds Mine, der hævedes ved, at
Solen skinnede ind omkrlng ham. Kæmpen satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
