Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lejligheden til mig og kom saa og spurgte: Er det
Mere, De ønsker?’ Ja, jeg vilde nok have
Dobbeltdøre fra mit Værelse ud til Trappegangen. Det
vil rigtignok blive vanskeligt-, svarede Værten.
Ja, saa kan det ogsaa være det Samme, for jeg Hytter
alligevel om et halvt Aar«, svarede jeg. Tænk, sikken
cn Hensynsløshed! Nu kunde jeg umuligt have
op-, traadt saadan. Nu søger jeg at være høflig og
hensynsfuld ja, jeg maa være det efter min Eifaring«.
Det var Goldschinidt fra Korsartiden, der optraadte
saa affejende*). Han har selv fortalt mig, at det kostede
ham en uhyre Anstrengelse at arbejde sig fra sin
daværende Negativitet over i det Positive; men han
følte, det maatte ske, hvis han ikke skulde gaa tilgrunde
som Menneske. Han lagde Beslag paa alle sine gode
Kræfter for med dem at overvinde- de mindre ædle.
Han tog fat paa Digtningen. Han taler af Erfaring,
naar han i Hjemløs« siger: »Det Digterværk, dermed
Originalitet og ærlig Stræben udgaaer fra en
Personlighed, er et Spejl, hvori han kan se sig selv, og
derfor kan Poesien, forbunden med Selvkritik, blive et
væsenligt Middel til et Menneskes sande Udvikling,
den uædle, med Galleriet koketterende Poesi derimod
hans fuldstændige Ruin.« Et alvorligt Selvarbejde
begyndte for ham. Han sagde paa den Tid (ogsaa i
»Hjemløs«): »Vor Opgave er at opdage Gud, især indeni os
selv. Have vi gjort det, saa skulle vi rykke end højere
*) Dengang regnede imiu ham for en farlig Person. Politiinapekteur
Hertz, som da var Politibetjent, fortalte Lam i en senere Periode, at
han altid havde været under Politiets Opsyn, man vidste altid, hvor
han var eller hvad han foretog sig, man vilde saa gjeme have
grebet ham i noget Utilbørligt. Det var den forhadte Goldschmidt.
Han blev dog efter eget Sigende aldrig chikaneret, han følte aldrig
Polks personlige Had. Kun een Gang, da han sad i et Telt i
Cliar-lottenlund, blev der udenfor banket paa hans Skygge, der tegnede
sig paa Teltlrerredet. Det var en Forfatter, der y trede sig paa
denne M:»ade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
