- Project Runeberg -  Erindringer om M. Goldschmidt /
5

(1887) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

op Dg komme til at se ham. Ilan aandede sig ind i
os og blev dulgt. V’ort Liv ligner derfor hin Leg,
hvor Noget er skjult i Værelset, og hvor en Dame
sidder ved Klaveret og vejleder den Søgende. Fjerner
han sig for meget fra det Skjulte, saa tier Musiken;
jo tnere han nærmer sig, desto hojerc stiger Musiken,
indtil den ender med en Fanfare.« Denne Søgen om
Gud gik gjennem hans Liv. Et Bevis derfor har man
i hans efterladte Gamle- og Nye Testamente: de ere
saa fulde af Mærker og bære et saa uomtvisteligt
Vidnesbyrd om, at deres Ejer har gransket dybt paa dette
Omraadc, at de i saa Henseende have stort Værd.
Goldschmidt var en overordenlig bibelkyndig Mand;
man forbausedes over hans Lærdom i denne Ketning,
og faa Præster turde vistnok her stille sig ved hans
Side. Engang sagde han til mig: De aner ikke,
hvilken Gave De uforskyldt har faaet derved, at De er
blevcn døbt som Lille; De har faaet Aanden, og tlen
har virket i Dem Det har jeg ikke faaet paa den
Maade. Han agtede i højeste Grad det at være Kristen,
og han sagde, at det er en stor Synd, hvis en Døbt ikke
er troende Paa Tryk har han sagt: At elske sine
Fjender er den højeste, mest smertefulde og triumferende
Opgivelse af sin Personlighed for Guds Skyld. Det er
selve Korsfæstelsen. Og det er det evig
Beundringsværdige, at Kristus ikke blot som Moses var Ordet og
Loven, men ogsaa Handlingen. Fortællingen om ham
kan aldeles ikke være Digt, Menneskene kunne ikke
digte noget Uoplevet, der i den Grad griber med
Sandhedens Magt« Til mig har han i 1885 sagt: Jeg
troer ikke paa Kristus som Sonofferet for Menneskene,
men som Guds Søn. der ikke selv er Gud, altsaa
saa-ledes som vi Alle er Guds Sonner, men paa den anden
Side saaledes, at han har været Idealet af det at være
Guds Søn. Det mente ogsaa Herder, Bunsen og Flere.

En Formiddag mødte jeg langt ude paa Gamle
Kongevej Goldschmidt. Han var ualmindelig opromt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgoldschm/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free