Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig til Raadighed for enhver Idé, der er tilstrækkelig
højbaaren og fornem og egner sig til poetisk
Behandling.
Det synes mig, at min Faders Digtning er
Tendenspoesi af saadan, berettiget Art. Den opfylder
tillige den Betingelse, at Tendensen skal være
umærkelig, lidet iøjnefaldende; den trænger sig intetsteds
paa og falder ikke Læseren besværlig ved Kalden
og Manen; meget mere er den tilbøjelig til som i
»Ravnen« ganske at skjule sig mellem Linjerne, og
kun i »En Jøde« er Tendensen umiskjendelig: at
gjøre Jøderne sympathetiske for de Kristne og
bekæmpe de Fordomme, som da, i 1845, endnu vare
ret stærke.
Og hvilken er da denne »dulgte« Tendens? vil
man spørge.
Da Moderen i »Hjemløs« spørger Otto efter hans
lange Fraværelse paa Rejser, hvad han nu er bleven
til, svarer han: »Jeg tænker, jeg er bleven mere
Menneske, Moder« — og da der holdes Raad om
»Arvingens« Opdragelse, siger Faderen: »Man skal
være Menneske, først og fremmest Menneske.«
Som »Hjemløs« i det Hele er Fortællingen om
et poetisk begavet Menneskes indre Væxt, og
»Arvingen« om et Menneske, som søgte efter det
hemmelige, ideale Selskab og efter Livets Formaal,
saaledes ere disse Ord den Axe, om hvilken min
Faders Hovedværker dreje sig, og Tendensen er
at stille den Fordring til hver Enkelt: stræb at blive
Menneske, søg at frembringe af Dig selv en skjøn og
mandig Personlighed, der er Livets Krav voxen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
