Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad han forstaar ved »Menneske«, siges i
»Arvingen« med de Ord: »et Menneske er et Væsen, der
skal dø saadan, at det kan gjenopstaa«, og dette
Menneske holder han for Øje en stor Opgave, der
Intet har med verdslige Formaal at gjøre, men
udelukkende er af ideel Natur: han skal »bygge sig selv
op«, »være bekymret for at vinde sin egen Sjæl«[1],
»for at erhverve sig en udødelig Sjæl«[2]; han skal
»blive sin Ungdoms Idealer tro«[3] og stræbe efter »det
Højeste«[4]; men dette er at udvikle sig selv til »et
Menneske af første Klasse, af dem, som staa i
Fremgangens Tjeneste og bidrage til, at den himmelske
Retfærdighed voxer i Verden«[5], et af dem, hvem
Herredømmet tilkommer, men som kun ville udøve
det »ved at indgyde Ærefrygt.«[6]
Man indvende ikke, at dette er løsrevne
Sætninger, som kun bevise Lidet; deres Tal kunde
lettelig forøges; men mere væsenligt er det, at disse
Anskuelser intetsteds fornægtes, at alt det Øvrige, at
Aanden i disse Arbejder er i Overensstemmelse dermed:
det lyse Syn paa Menneskets Liv og Gjerning, den
høje Forestilling om dets Opgave, Troen paa, at det
baade har Forpligtelse til at stræbe efter
Fuldkommenhed og Evne til at komme den nær, er
skjult eller aabenbar tilstede overalt — den klæder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
