Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ser paa Din store Sabel, saa bliver han maaske
ikke saa bange endda.«
»Top!«
raabte Onklen, »jeg vil opdrage ham!
Giv Du ham først Patte; for det kan jeg ikke,
og lad ham saa komme i Skole hos mig.«
Det er bedst, at vi allerede her gjøre Læserne
nærmere bekjendte med denne Onkel, der paatog
sig en Aristoteles’s Rolle hos den fynske Philips
Søn. Det var, hvad sjelden er Tilfældet blandt
Jøderne, en høj og meget stærk Mand. Man
fortalte om ham i Byen, at han engang, da to
Bønder kom op at slaas i hans Butik, løftede
dem op, hver i sin Arm, slog dem nogle Gange
sammen og derpaa kastede dem ud. Skjønt han
var hadet, som Jøde, og misundt, som rig Mand,
indgød han dog altid de andre Borgere Respekt,
naar de saa hans mægtige Figur imellem sig, og
de graa spillende Øjne halvt lunefuldt, halvt
udfordrende betragtede dem. Hans Haar faldt
allerede i det Graalige — han var noget over de
halvtredsindstyve —; i sin Ungdom havde han i
Tyskland, sit Fødeland, gjort Krigstjeneste imod
Franskmændene og var efter forskjellige Æventyr
og Lykkesomvexlinger kommen til Danmark, hvor
han slog sig til Ro og giftede sig. Hans Kone
bragte ham ingen Formue, og forskjellige Uheld
styrtede ham i den yderste Fattigdom. Han
plejede senere med en vis Stolthed at fortælle, at
han en hel Vinter havde ernæret sig og sin Kone
med en Kapital af 2 Rbd., som han omsatte i
Varer, hvormed han »gik paa Landet«. Da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
