Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Fredag Aften kom hjem, fandt han sit Hus
nedbrændt, sin Kone syg og sit eneste Barn dødt.
Uforstyrret helligholdt han sin Sabbath, begrov
om Søndagen sit Barn og drog atter ud med sin
Kapital, i et Bundt Tørklæder, under Armen. Nu
beboede han et stort Hus og var en rig Mand;
men han undlod aldrig ved Synet af en Specie
at bemærke, at hans store Hus var fremgaaet af
en saadan Specie, og deraf kom formodenlig den
næsten overtroiske Ærbødighed, han nærede for
Specier.
Philip Bendixen, den unge Fader, var en
stille og fredsommelig Mand. Tjenestefolkene,
der som oftest give de sikreste Underretninger
om deres Herskabs Karakter, mente kun, at han
var slem, naar han blev vred, for han vilde slet
ikke blive god igjen. I hans Ungkarletid havde
der gaaet et Rygte om, at han levede for lystig
og overtraadte Ceremonierne; men det var et
usikkert og dunkelt Rygte, og vist var det i alt
Fald, at han efter sin Forlovelse med fordoblet
Inderlighed vv^r vendt tilbage til Religionen og
bittert dadlede dem^ der forsømte den.
Sildig om Aftenen efter den støjende
Gratu-lationsdag traadte Philip Bendixen ind i det lille
Sovekammer. Hans Kone sov trygt bag det
hvide Omhæng; den jødiske Matrone, som havde
paataget sig at vaage, var sunken sammen paa
Stolen i en mild Søvn; det rødmussede Barn
slumrede i Vuggen, Natlampen kastede sit
dæm-rende Lys paa dets Hovedpude.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
