Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dreng, som han kastede midt ind i Flokken. Da
Jacob saa dette, blev det ham pludselig klart,
hvorfor hans Fader den foregaaende Dag havde
kysset ham, og hvorfor Onklen var fulgt med
ham. I et eneste hurtigt Glimt gik Erindringen
om den udstaaede Overlast gjennem Barnets Sjæl.
Som en løsladt Tiger styrtede han sig over en
Dreng, kastede ham omkuld og klamrede sig
rasende til ham. Onklen, der ansaa det for et
almindeligt Slagsmaal, tilraabte ham sit Bifald;
men, da han saa Blodet flyde fra den anden
Dreng, ilede han til og trak sin Nevø bort. Ved
at se Jacobs dødblege Kinder, blaa Læber og
sammenbidte Tænder, Øjnene ligesom brustne og
Hænderne fyldte med Haar af Drengens Hoved,
troede han, at han var bleven syg. Han lod
ham bringe tilsengs og en Læge kalde. Barnet
sov i mange Timer og vaagnede derpaa op som
af en Besvimelse, tilsyneladende uden Erindring
om, hvad der var foregaaet.
Men Isak Bamberger maatte møde hos
Byfogden i Anledning af de Børn, han havde
beskadiget ved sit Kast. Han maatte betale endel
af sine dyrebare Specier for at faa Sagen mindelig
afgjort med Forældrene, og for at undgaa lignende
Ubehageligheder i Fremtiden blev det besluttet, at
Philip Bendixens Vænge, der gik ned til Stranden,
skulde indhegnes med et højt Plankeværk.
Her sad da Jacob mangen en Time, ved
Plankeværket adskilt fra den øvrige Verden, kun
det brede Belt med dets faa Sejlere udstrakt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
