Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blikket. Ensom og stille gik han her imellem
Blomster og Træer og betragtede det stolte Hav,
naar det smilende badede sig i Solen eller mørkt
og truende væltede sig imod Kysten.
Der skabte han sig i Ensomheden en hel
Verden, hvori der ikke var andre Personer end
dem, han kjendte, og iblandt hvilke Den spillede
Hovedrollen, som han beskæftigede sig mest med:
han selv. Naar han fik Skænd eller led Ondt,
tyede han herhen og fortalte sig selv om en
anden Tilstand, hvori det gik ham bedre. Disse
smaa Episoder uddannede sig lidt efter lidt til
sammenhængende Æventyr, hvori hver ny
Begivenhed, han oplevede, gav Anledning til et nyt
Kapitel. Men det Vigtigste deri blev dog altid
Erindringen om Drengene ved Stranden, hans
Længsel efter dem og hans Uvilje imod dem.
Naar en af dem havde mødt ham paa Gaden og
hilst ham venlig, saa gik han ned i Haven og
opregnede for sig selv alle de gode Ting, han
vilde give denne Dreng. Han fortalte sig en
Historie om, hvorledes denne Dreng var i Fare,
og hvorledes han da styrtede til og reddede ham,
og hvorledes den reddede Dreng viste sin
Taknemlighed ved hver Dag med Livsfare at stige
over Plankeværket ind i Haven og lege med ham.
Men havde — hvad der oftest skete — en
af Drengene fra Stranden mødt Jacob og i Tillid
til Onklens Fraværelse gjentaget Skældsordene,
idet han hurtig foer ham forbi, saa gik han ned i
Haven og fortalte sig selv:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
