Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tjenestepigen bestjæler ham, og hun har nylig
solgt mig to Lagenei8, hvori Franz Kawkas Navn
endnu staar. Jeg har truet med at angive hende,
hvis hun ikke imorgen fører mig Drengen ihænde
paa et aftalt Sted.« — »Det er en anden Sagl«
sagde Lazarus, glad over at høre, at Simon endnu
modtog Undervisning og altsaa ikke var døbt;
han gav strax Manasse ti Guldstykker og ventede
utaalmodig den næste Dag, der skulde bringe
Sønnen tilbage til det fædrene Hus og den
fædrene Tro.
Næste Dag mødte Manasse nøjagtig paa aftalt
Tid og Sted. Da Simon saa ham komme, raabte
han til Pigen: »Han der kjender mig og vil
maaske gjøre mig Fortræd.« Men Pigen holdt
paa Drengen, Manasse sprang til, kastede Lagenerne
til hende, greb Simon, hvis Skrig han kvalte ved
at holde Haanden for hans Mund, og bar ham
hurtig ind i Jødekvarteret.
Her samlede sig snart en talrig Skare, der
under Skrig og Forbandelser ledsagede Simon og
hans Bortfører til Lazarus’s Hus.
Imidlertid gik Lazarus urolig op og ned i
Værelset; Mirjam og Löbel sade tavse i ængstelig
Forventning. Lazarus havde udtalt den Beslutning
at sende Sønnen til sin Svigerfader Rabbi Feibel
i Fiirth, for at undgaa den Skam, at han gjorde
Bod i den Pragske Synagoge. Nu ventede han
med Frygt og Spænding det heldige Udfald af
Manasses Foretagende, og dog gruede han for at
gjense sin vanartede Søn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
