Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ja, det bliver derved,« sagde han, »han skal
til Furth, Rabbi Feibel skal holde ham strengt,
og jeg vil aldrig se ham mere. Men først vil jeg
dog give ham en alvorlig Tugtelse til Erindring.«
»Vil Du slaa Din Søn i Din Hidsighed?«
spurgte Mirjam.
»Har jeg ikke givet Manasse ti Guldstykker?
Han har skaffet mig Sorg og Uro nok og
Penge-bekostning oven i Kjøbet.«
Dog lykkedes det Mirjams og Löbels forenede
Bønner at bevæge ham til det Løfte, at han slet
ikke vilde se Simon, og at Löbel ene skulde
modtage ham og føre ham til et afsides Værelse.
Da Simon var bleven bragt ind i Huset og
Lazarus hørte Jødeskarens høje Raab udenfor,
troede han, at det var en Lykønskning til ham i
Anledning af Sønnens Tilbagekomst. Men da
Støjen vedblev, traadte han ud i sin Dør og spurgte
Skaren: »Hvad ville I, mine Venner?«
, »Tugtelse!« raabte Mængden, »I skal tugte
Eders Søn!«
Den rige Mands Stolthed oprørtes, og han
sagde: »Om jeg vil tugte min Søn eller ej,
kommer ikke Eder ved.«
Men derved tiltog kun Larmen, og En raabte:
»I har forkælet Eders Søn, Eders egen Skyld er
det, at han er vanartet og løbet til de Kristne I
Nu vil I ikke engang tugte ham! Fattige Folks
Børn have maattet gjøre Bod i Synagogen, saa at
Enhver traadte til og slog dem, og de maatte
takke for Velgjerningen; men I sender Eders Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
