Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»I taler godt nok, Isak Bamberger,« raabte
Wulf Mendel; »skulle Alle vi Andre forlade Hus
og Ejendom for at hjælpe at forsvare Eders? Og
hvo siger, at vi Alle blive angrebne? Maaske
nøjes de med Enkelte og skaane de Øvrige, de
mest fredsommelige. Men ere vi samlede og blive
angrebne, da falde vi Alle.«
»Og hvorledes skulle vi forsvare os?« sagde
en Anden; »vi ere ingen Soldater, ingen
Fransk-mænd. Det er godt for Folk, der ikke have lært
Andet. Naar jeg skulde staa og forsvare et Hus,
og de kom dragende i hylende Skarer — jeg
faldt af Angst ud af Vinduet til dem. Jeg gjør
mig ikke til større Helt, end jeg er. Caleb var
en Kriger, men Aron en Fredens Mand.«
»Fra den Tid af, da Jerusalem faldt,« sagde
en Tredje vemodig, »har det været Israels Skjæbne
at lide værgeløs. Jeg vil gaa hjem og vente, hvad
den kjære Gud vil bestemme mig.«
Af samme Mening vare de Øvrige, og
ned-slaaet listede hver til Sit.
Isak Bamberger fulgte med over til Philip
for at trøste og opmuntre hans Kone.
Imidlertid var Efterretningen ogsaa kommen
til andre Indvaanere i Byen, og paa forskjellige
Steder var man samlet for at tale derom.
Amtsforvalteren og Toldinspektøren vare hos
Byfogden.
»Jeg har faaet Ordre til at undertrykke ethvert
muligt Forsøg her i Fødselen,« sagde Byfogden;
»man forlader sig paa min Konduite. Gud ved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
