- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Første bind: En Jøde, Første-Tredje Delen /
117

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Da jeg sad derovre,« sagde Isak, »fortrød
det mig, at jeg havde bragt Drengen til at græde
idag, og saa tænkte jeg paa, at jeg heller ikke
havde givet ham en Foræring til hans Barmitzvo.
Tag Du nu og gjem disse Specier til ham . . .
inden jeg tæller dem endnu engang.«

»Isak!« .sagde Philip rørt.

»Gjem Specierne!« raabte Isak næsten barsk.
Han tilføjede som en Art Skjemt: »Blive de
staaende ved Vinduet inat, kan jeg ikke svare
for dem.«

Da Jacob nogle Dage efter stod med Faderen
paa Skibet, der førte dem til Sjælland, og
bedøvet af Afskedens Smerte stirrede ud over den
forsvindende Strand, det Sted, hvor han havde
kæmpet sin første Kamp, dukkede uvilkaarlig et
længst forglemt Billede op for hans Fantasi. Det
var Ansigtet af den Dreng, med hvem han
dengang havde kæmpet saa forbitret. Instinktmæssig
fæstede han sine Tanker paa hin Scene for at
bortlede Længslen og Tanken fra Hjemmet, og
Billedet af hans første Fjende fulgte ham, indtil
Smerte og Udmattelse bragte ham til at søge
Lejet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/1/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free