Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Næste Morgen undlod han for første Gang i
sit Liv at anlægge Tephilim og sneg sig som en
Forbryder forbi den Silkepose, hvori de hang, ud
af Huset. Men da hele Dagen, ja Aftenen med,
hengik, uden at Himlen styrtede ind eller en
anden forfærdelig Begivenhed indtraf, blev han
atter rolig, og han besluttede at prøve det endnu
engang og bede ligesom Rektoren. Han prøvede
det oftere og oftere, han vænnede sig dertil.
Troen, hvad enten den er sammensat af
Ceremonier og Overtro eller er rent aandig, er
ikke at sammenligne med en Bygning, hvoraf
man kan tage en enkelt Sten ud og sætte en
anden i Stedet. Saasnart Tvivlen giver sig ifærd
med den, vakler den hele Bygning, den styrter
sammen, og man kan ikke engang bruge
Ma-terialierne til at opføre en ny. Tvivlen sætter
sig ikke paa Troen som en Rustplet, der gnaver
langsomt; den er som hin Gift, der kun behøver
at berøre Menneskets Tunge for med eet Slag at
udbrede sig gjennem hele Systemet.
Jacob havde fordybet sig i Oehlenschlæger
og med ham levet sig ind i den nordiske Heltetid
og Hedenold. Det Eneste, hvori han ikke havde
kunnet tage Del med Kæmperne, var Maaltiderne
i Valhalla, hvor de spiste saa meget Flæsk. Men
nu fik han Mod nok til at spørge sig selv, hvad
Forargelse Guddommen vel kunde tage af, om
Kjødet af dette eller hint Dyr berørte hans Læber?
»Er det tænkeligt, at de forskjdlige
Næringsmidler, som komme i min Mave, kunne krænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
