Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den guddommelige Morallov?« — spurgte han.
»Skulde Gud sidde oppe i Himmelen og passe
paa, om jeg efter at have spist Smør nøjagtig
lader en Time hengaa, inden jeg spiser Kjød?«
Han vovede paa, hos Rektoren at spise
Smørrebrød med Kjød, og fandt ingen videre
Ulejlighed deraf.
Han havde læst om Tyrkerne, der kom til
Skanderbegs Grav og behængte sig med hans
Ben som Amuletter, der kunde beskytte dem mod
Farer, og han havde smilet ad Tyrkernes
Overtro. Det var jo kun Ben af et dødt Menneske
— hvad Kraft kunde de vel have? Nu saa han
pludselig, at han selv bar en Amulet, sit
Arba-kanpfaus. Det var jo kun et uldent Stykke Tøj
— hvad Kraft kunde det have? Og han aflagde
sit Arbakanpfaus, som han havde baaret siden sit
sjette Aar, Tegnet paa Pagten med Jødernes Gud.
Med saadanne Kampe og Undersøgelser, der
forbleve skjulte for hele Verden, tilbragte nu
Jacob en lang Tid. I enkelte Øjeblikke
frem-traadte vel for hans Sjæl en dunkel, ængstelig
Tanke: at Rektoren, der havde givet den første
Anledning til disse nye Ideer, kunde være en af
de farlige Forførere, der havde faaet den lille
Simön i deres Garn; men snart følte han
inderlig, at det var en højere Aand, som han selv
havde opdaget, der virkede i ham. Dog drømte
han i lang Tid næsten hver Nat, at han sad ved
Schabbasbordet, og at hans Fader sagde til ham,
ligesom Lazarus sagde til den lille Simon: »Lad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
