Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig se Dit Arbakanpfaus, min Søn!« og at han
da skamfuld og ængstelig sneg sig ud af Døren,
bort fra sin Fader.
Men det var i Nattens Mørke, at de gamle,
mystiske Erindringer truende viste sig for ham,
ligesom Sagnene om Elverpiger og Nisser vaagne
hos Vandreren i den dunkle Skov. Naar den
lyse Dag skinnede, forsvandt Billederne og han
levede i Aandens frie og klare Lys.
Det var Jødernes Pinsedag. Jacob maatte i
flere Dage blive hjemme fra Skolen for at fejre
Højtiden, og en Formiddag fulgte han Farbroderen
til Synagogen. Med forunderlige Følelser
gjen-fandt han sig efter lang Tids Forløb paa dette
Sted. Det blev et Øjeblik saa rædselsfuldt tomt
i hans Indre. Sin Gud havde han afklædt alle
Attributer, og hvad der var blevet tilovers af
denne Guds Væsen, var næsten Intet. Men over
denne Guddom syntes ham at svæve et højere
ætherisk Væsen, som Begrebet om Alfader i
Hedningernes Gemyt svævede over selve Asodin,
og med den lidenskabeligste Inderlighed
henvendte han sig til det høje Væsen i Bøn: »Du
kjære, store Gud! Dig er det, som førte Jøderne
ud af deres Fjenders Land! Jeg vil tilhøre Dig,
jeg vil tro paa Dig; men tilgiv mig, at jeg ikke
kan tro Alt det, jeg nu ikke længer tror.« Og
han istemte Menighedens høje Raab, som nu lød:
»Schema Jisroeil! Adaunoi Elauheinu Adaunoi
echod!« o: Hør Israel, Herren Din Gud er et
eneste evigt Væsen! Styrket ved sin simple
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
