Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guds hellige Ord, der ere vedføjede det? Staar
der ikke i vor højeste Bøn, Schema Jisroeil, at vi
skulle lægge disse Ord paa vort Hoved, paa vort
Hjerte og paa vore Hænder?«
»Jo, Fader; men det er vist ment billedlig.
Jeg lægger mig Guds Ord, men ikke Pergamentet,
hvorpaa de ere skrevne, paa Hjertet.«
»Og Dit Arbakanpfaus, Jacob?« spurgte
Faderen, som om han vilde tømme Sorgens Bæger
til Bunden; »har Du ogsaa aflagt Dit
Arbakanpfaus?«
»Ja,« hviskede han, beklemt over Udtrykket
i Faderens Ansigt.
Faderen rettede sig af sin bøjede Stilling, og
idet han udstrakte sin Haand, sagde han: »Jøden
Philip, Søn af Rabbi Bendix, har ingen Søn længer.
Den Søn, han har havt, lader sig schmatte. *) Ved
Jøden Philips Grav skal Ingen sige Kadisch, Ingen
skal bede, at hans Støv maa hvile i Fred. Hans
Slægt skal glemmes af det jødiske Folk, og for
Guds Throne skal han anklage sig selv, fordi han
satte en Søn i Verden.«
Derpaa forlod han Værelset.
Jacob stod et Øjeblik som tilintetgjort ved
disse forfærdelige Ord og ved den imponerende
Holdning, hvormed den ellers saa blide Fader
udtalte Forbandelsen over sig selv. Men i næste
Øjeblik erindrede han Anledningen, den i hans
Øjne saa ubetydelige Omstændighed, der havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
