Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
foraarsaget en saadan Paakaldelse, og denne
forekom ham næsten komisk; Det var ham umuligt,
ret levende at erindre den uhyre Vægt, han selv
for næppe tre Aar siden havde lagt paa Tephilim
og Arbakanpfaus, som Jødedommens Symboler.
Men han fik ikke Lejlighed til lange
Betragtninger; thi hans Fader og Onkel traadte ind i
Værelset, den første med Resignation og Smerte
i sine Miner, den sidste med Udtrykket af en
heftig .Sindsbevægelse.
»Du lægger ikke længer Tephilim,« begyndte
Onklen strax, »bærer heller ikke Dit
Arbakanpfaus! Du er jo en herlig Dreng; man har Glæde
af Dig. Formodenlig spiser Du ogsaa Hradser1)
— smager det godt?........Svar mig, Dreng,
har Du spist Tereipho?«
Jacobs Knæ rystede; men han svarede: »Ja.«
Et voldsomt Ørefigen fra Onklens Haand
fulgte øjeblikkelig paa denne Tilstaaelse. Jacob
vaklede og var nær ved at blive bevidstløs; der
hengik en Stund, inden han atter fik sine
Sand-sers Brug.
Det var første Gang i hans Liv, at han
modtog en Tugtelse. Hans Øjne rullede om i Værelset
ligesom for efter gammel Vane at søge et Vaaben.
Men i næste Øjeblik havde han fattet en Slags
Beslutning, han forlod Værelset, Huset, Byen og
vandrede henad Landevejen. Med sammenbidte
*) Flæsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
