Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han svarede: »Du har sagt, at jeg ikke
længer er Din Søn; lad mig da gaa og skjøtte
mig selv.«
Onklen raabte: »Vær nu ikke barnagtig,
Jacob. Kom med tilbage; Alt skal være glemt.«
Jacob sagde: »Du har let ved at glemme,
Du! Du har slaaet mig, Isak Bamberger.«
»Jeg var for hidsig, Jacob; kom med
tilbage.«
»Nej, vis mig blot den Velgjerning: lad mig
aldrig se Dig mere, Du har slaaet mig.«
»Dreng! Din gamle Onkel har bedet Dig
om Forladelse, er det ikke nok for Dit halsstarrige
Gemyt?« — raabte Onklen.
Jacob havde en Fornemmelse af, at han nu
med Ære kunde give efter; men en Blanding af
Trods og Forfængelighed bragte ham til, endnu
engang at fortsætte sin Vej; men da sagde Faderen:
»Vil Du da aldrig se Din Moder mere? Heller
ikke mig? Saa lad os da først tage Afsked, min
Søn.«
Da brast Jacob i Graad og satte sig op.
Man kom hjem, og der blev ikke talt Mere
om Anledningen til Striden; men ingen Splid i
en Familie er værre end den, hvis Oprindelse
ikke kan omtales.
Jacob mærkede snart, at han var som en
Fremmed i Huset. Spise og Drikke og al
Bekvemmelighed var ham vel undt, han var som en kjær
Gjæst, men ikke heller mere; thi han stod
udenfor det Fortrolighedsforhold, der omslyngede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
