Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Faderen, Moderen og Onklen. Hvilken pinlig
Følelse, alene den, at, naar han traadte ind i Stuen,
tav deres Samtale!
Jacob saa, at hans Fader sørgede, og vidste,
at han, ikke engang om han vilde, kunde forjage
denne Sorg; thi han havde allerede spist af de
forbudne Spiser, og om han end atter vilde
anlægge Tephilim, vilde man ikke tro, at det var
oprigtig ment.
Sin Moder kunde han endnu slutte sig til; i
Moderhjertet beholder Kjærligheden til Barnet altid
Overvægten. Han vovede en Aften, da han sad
hos hende i Tusmørket, at tale til hende om det
uvenlige Forhold mellem Faderen og ham.
»Din Fader,« sagde Moderen sørgmodig, »vil
ikke ophøre at være Dig en kjærlig Fader; Alt,
hvad der staar i hans Magt, vil han gjøre for
Dig. Men ved Synet af Dig vil han altid blive
bedrøvet; thi han ved, at naar han og jeg samles
hos Vorherre, ville vi forgæves søge Dig.«
»Græd ikke, Jacob,« sagde hun, da han brast
i Graad; »jeg gaar forud, og jeg vil bede for Dig
hos den gode Gud.«
Jacobs Taarer randt stærkere. Noget efter
traadte Faderen ind, og Jacob mærkede, at Moderens
Haand, der havde snoet sig i hans Lokker,
uvil-kaarlig trak sig tilbage ved Faderens Indtrædelse.
Han aftørrede sine Taarer, og en usigelig bitter
Følelse sneg sig ind i hans Hjerte.
Da Afrejsens Time kom, følte Alle, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
