Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jacob en dyb, vemodig Længsel, ligesom et ensomt
Lys i Land, naar det stormer paa Søen. Her,
kunde han se, havde Tvivlen aldrig naaet hen,
her herskede en evig Sabbath; alene i Selskab
med Gud, adskilt ved Ceremonierne fra den hele
kristne Verden, levede denne Mand i et aandeligt
Canaan.
»Naar man kunde være Jøde som han!«
sagde Jacob med et sagte Suk.
Endelig vovede Knelgabben at nærme sig
Röfen og hviske ham i Øret, at de indbudne
Gjæster vare ankomne. Den gamle Mand bøjede
sig med Ærefrygt over Bogen, før han vendte sig
fra den, og sagde derpaa sine Gjæster et venligt:
Boruch habo, Velkommen. Efteråt de vare traadt
nærmere og havde modtaget Haandspaalæggelsen
og Velsignelsen, bød han dem tage Plads og gav
sig til at betragte Jacob. Men det var aabenbart,
at han nu blev forlegen for at finde paa Noget,
han kunde tale om med denne. Han havde ikke
gjort sig selv Regnskab for, hvad han egenlig
vilde se paa den unge Jøde, som de Kristne havde
udmærket, og nu da han stod for ham, paakom
der ham en Fornemmelse af, at denne Yngling af
hans Folk var opfyldt af et fremmed Element,
som han selv hverken begreb eller skattede. Den
gamle Mand vedblev at stirre paa Jacob; Jacob
saa forventningsfuld paa ham igjen, Onklen sad
som paa Naale, Knelgabben stod i ærbødig Tavshed
ved Døren. Tilsidst stod Röf en op, hentede et
stort rødmusset Æble og forærede Jacob det, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
