Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han sagde: »Glem nu ikke at anlægge Dine
Tephilim.«
Han gik atter hen til sin Hrumisch, og
Avdiensen var forbi.
Det hele Optrin havde i al sin Stilhed været
saa besynderligt, at det gjorde et næsten
æventyr-agtigt Indtryk paa Jacob. Da Præsten fæstede de
klare, fromme Øjne paa ham, forekom det ham,
som om R6f en havde set ind i hans Hjerte.
Men alt som denne Stirren vedblev og Øjets
Udtryk blev mere og mere uforstaaeligt, syntes
Præsten og han ligesom at glide fra hinanden, at
fjerne sig i evig voxende Afstand. Da Døren
faldt til efter dem, og Knelgabben, som fulgte
dem til Trappen, havde sagt sit sidste: Seid
Mauchel3) og sagte gik tilbage, var det for ham,
som om han og Jødedommen havde havt en
Sammenkomst og efter frugtesløse Forsøg paa at
gjøre sig forstaaelige for hinanden vare gaaede
Hver til Sit med uforrettet Sag.
Han blev afbrudt i sine drømmende Tanker
af Onklen, der med møjsomt undertrykt Vrede
sagde: »Det var ogsaa en Maade at tale med
Réf’en paa!«
Jacob svarede sagtmodig: »Jeg sagde jo ikke
et Ord, Onkel!«
»Det var netop Ulykken!« raabte Onklen;
»man sidder ikke saadan og stirrer sin R6f ind i
Ansigtet uden at mæle et Ord.«
*) Undskyld; Farvel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
