- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Første bind: En Jøde, Første-Tredje Delen /
198

[MARC] [MARC] Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Menneske, født i det kristne Folk, gjennemtrængt
uden at mærke det af Romantikens Duft, finder
strax det rette Ord og siger: Vil De gi ve mig
dem? O, hvor disse Kristne ere lykkelige!«

De gik bort. König satte Blomsterne i sit
Knaphul og havde efter en halv Times Forløb
tabt dem; Jacob gjemte sine i sin Tegnebog.
Men da han kom tilbage mellem de Andre, var
der i hans Indre en urolig Higen, en resignert
Fortrydelighed over hans Skjæbne, han betragtede
næsten de Andre som formede af et bedre Stof
end han.

Der blev spurgt: »Skal vi ikke tage os Noget
for, til Maden er færdig?«

»Lad os lege Røvere!« sagde Jacob glad.

»Lege Røvere?« sagde Nogle spottende; »ja,
hvis her var et Nonnekloster i Nærheden.«

Jacob undsaa sig ved at tilstaa, at han aldrig
havde leget, og at han vilde benytte Lejligheden
til at lære denne Lyksalighed at kjende.

Man kom ikke til nogen Beslutning og
vedblev at slentre om, indtil Maaltidet var anrettet.

Der var dækket et stort Bord ude i Haven,
paa dette yndige Sted, hvorfra man ser ud paa
det blaa Hav og den friske Skov. Solen stod
lavt paa Himmelen, en mild Køling viftede
gjennem Træerne, i det Fjerne glede enkelte
Fiskerbaade med røde SejL Over Bordet var den
hvide Dug bredt, Retterne dampede, Vinen
perlede i Glassene, alle Ansigter straalede i
ungdommelig Livslyst. Jacob overskuede den hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:50:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free