Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Scene, Følelsen af Øjeblikkets Skjønhed og
Behagelighed bragte hans Hjerte til at svulme,
Ungdommens rige, sunde Liv glødede i hans Aarer,
medens det stille, sugende Savn klyngede sig
nærmere til hans Hjerte; han greb sit Glas og
Taabte:
»Det første Glas ofrer jeg til de underjordiske
Guder, til Smerten og Sorgen og den
taarebrin-gende Død. De lure med skumle Miner paa os
Dødelige, naar Dagens lyse Aander ere hos os,
vel vidende, at der kommer en Nat og et Mørke,
da Arbejdet er deres. Jeg trodser Eder, I mørke
Magter; thi Lyset i min Sjæl skal ikke slukkes.
Men, kan jeg kjøbe Eders Venskab med et Glas
Vin, saa vil jeg gjøre det — der, slug dette!«
Og med disse Ord kastede han Vinen til
Jorden, og hele Bordselskabet fulgte jublende hans
Exempel.
Fangel fyldte sit Glas og sagde:
»Jeg er ingen Bendixen, jeg kan ikke
begynde min Tale paa Stylter og ende den paa
Hosesokker; derfor nøjes jeg med at sige, at dette
mit andet Glas ofrer jeg, Fanden gale mig! til
mig selv. Medens de underjordiske Guder slikke
deres Part af Jorden, drikker jeg som et Menneske
af mit Glas og drikker det helt ud. Skaal!«
»Jeg med! Jeg med!« raabte Alle, og Glassene
tømtes til Bunden.
»Hvordan er Bøfen?« spurgte Grøndal og
kiggede ned i sin Sidemands Tallerken; »jeg gad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>