Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noget; hendes Blik mødte fjernt i Salen
Ben-dixens; hun blev rød og slog Øjnene ned.
»Maa jeg have den Fornøjelse at forestille
mine to Venner for hinanden« — sagde König,
idet han førte en ung Officer hen imod Jacob —
»Lieutenant Engberg — Kandidat Bendixen.«
»Jeg tror, at Hr. ‘Bendixen og jeg ere gamle
Bekjendt^ fra Fyn,« sagde Lieutenanten; »De
erindrer mig maaske ikke mere?«
Men Jacob havde allerede gjenkjendt ham;
det var hans første Fjendes Ansigt. Det var den
Dreng, han i dødelig Forbitrelse havde bekæmpet
ved Stranden. Dette Møde her, paa denne Aften!
Det gjorde et Indtryk paa ham, som naar en
Sommerdag en mørk Sky gaar for Solen og
erindrer Mennesket om Natten.
Og Lieutenanten var smuk og havde et
indtagende, elegant Ydre!
Fra dette Øjeblik af fornam Jacob en uvilkaarlig
Frygt for noget Ondt, der truede ham, en
lidenskabelig, ubestemt Kamplyst imod en ubestemt
Fjende. Og fra disse mørke Følelser bølgede
hans hele Sjæl igjen over i en inderlig,
henrykkende Lyksalighed, naar han fandt sig ved
Thoras Side.
De stode ved Vinduet, noget afsides fra de
Dansendes Rækker. Han sagde:
»Hvilken forunderlig Lyksalighed et Menneske
kan nyde! Det er, som jeg i denne Sal greb
selve Lykken med Hænderne, og som jeg ængstedes
ved dens altfor store Nærhed. Jeg tror næsten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
