Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Menneskets Organisme er for svag til at taale
Lykken saa nær. Man befinder sig bedst ved at
have det som den Søfarende, naar Landvinden
bærer Duften ud til ham fra de fjerne
Krydderøer.«
»De holder meget af at danse,« sagde Thora.
»Danse? Nej, man danser ikke paa et Ball«
»Hvad? Danser De ikke?« — raabte hun
leende — »Har De ikke i dette Øjeblik danset
med mig?«
»Ja, jeg danser med Dem!«
Thora følte, at det ikke var nogen almindelig
Balkompliment; dertil var Stemmen for inderlig
og energisk.
Han vedblev efter et Øjebliks Tavshed:
»Der fortælles i gamle Æventyr, at naar man
i Midnatstimen vil hente den begravne Skat op
af Jorden, skal man være tavs. Men naar man
vil hente Livets Skat, skal man tale — hvo der
blot havde det tryllende Ord!«
»O, saavidt jeg kan mærke, vil det nok
ikke fattes Dem!« sagde hun saa let og muntert
som muligt.
»Ja,« sagde han og blegnede, »havde jeg
Ordet, der bryder Fordommens Mur, det
trold-domagtige Ord, der breder Glemsel over Meget
. . . . inde i Musiken synes jeg at være det
nær .... Turen er til os, Frøken!«
Efter Midnat stod han i en Kreds af sine
Venner; man klinkede med de skummende
Champagneglas, medens Musiken lød dæmpet fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
