Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
her foran Lyset med Armene om mine Knæ, og
jeg har ikke tænkt paa Andet end de Ord, han
sagde mig: »Thora, jeg har altid elsket Dig; min
døde Moder har sunget om Dig!« Og hvergang jeg
igjen sagde mig disse Ord, har jeg næsten let højt
af Glæde, af Fryd. Hvilke besynderlige Ord:
Jeg har altid elsket Dig; min døde Moder har
sunget om Digi Der var en besynderlig Magt i
deres Klang og i hans Stemme, aldrig har en saa
henrykkende, bedøvende Følelse trængt igjennem
Øret til mit Hjerte, jeg svimlede, jeg vaagnede
først til Bevidsthed, da jeg følte mig trykket tæt
til hans Bryst. Hvor han saa lykkelig udi Hans
Læber bævede, hans Kinder vare ganske blege;
men i hans Øjne var der en Stolthed, som om
han havde vundet Alverden .... jeg blev ganske
stolt af mig selv.
Den 17de Februar 1830.
Kjære Wilhelmine!
Nu vil jeg skrive Dig et ordenligt Brev til.
Jeg har begyndt paa saa mange; men dem skal
Du ikke have.
Jeg er bleven forlovet 1 Ja, min Pige, jeg
holdt ikke, hvad vi tidt talte om: at jeg aldrig
vilde gifte mig. Saadan gaar det i Verden! Han
er Student og hedder Bendixen, og han er smuk
og elskværdig, kan Du
tro! Hvilket lyksaligt Liv
vi have ført i den sidste Tid. Der er for nylig
død en af Moders Familie, en fjernt Beslægtet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
