Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Champagneflasker, for at levere de behørige syv
og tyve Skud. Eller har De allerede skudt?«
»Nej,« svarede Jacob smilende.
»Du milde Gudi« vedblev Levy; »naar jeg
ret ser mig om, hvad er De saa for et Menneske I
Naar man sværmer i Kjærlighedens syvende
Himmel, naar man kun gaar paa Jorden som af
Naade og derfor danser, svæver hen over
Brostenene, hvorledes kan man saa sidde i sit Værelse
og ganske prosaisk lave sin Kaffe af en
Blik-Tragtekande? Hvi lader man ikke i det Mindste
Vandet løbe over, medens man er fordybet i de
elskede Øjne, som evig foresvæve En? Hvi
glemmer man ikke sit Surbrød med Smør, hvi
spiser man ikke i Distraktion Surbrødet uden
Smør, medens man,i Tanken gaar fra Arm til
Arm i den Elskedes Familie, kjæles og klappes
af Tanter og Kusiner ’og bevæger sig imellem
Familiens Venner og Bekjendte, stolt og beundret
som en allerhelvedes Karl? Amorl Er dette Din
højtpriste Almagt, da —–men Bendixen I
De ser jo slet ikke henrykt ud, Deres Øjne
straaler ikke mere, Deres Smil taber sig som det
rislende Kildevæld i Ørkenen.«
Ved de sidste, glimrende Beskrivelser havde
Jacob virkelig glemt at passe paa sit Ansigt og
sad og hørte til med trist og melankolsk Mine.
»Det kan De selv tilskrive Dem,« sagde
Levy; »lad en anden Gang være at ville forstille *
Dem for mig. Tror De ikke, at jeg kjenderDem
nok til at vide, at De ikke er glad paa den Maade*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
